onsdag den 4. december 2013

Lækre vaniliekranse med mandler

Det her er for mig en af de ultimative julekager! Da jeg var mindre plejede vi altid at tage på det traditionsrige småkage-besøg hos min reserve bedstemor Edith. Når vi fik hendes lækre vaniliekranse plejede hun at sige at vi skulle huske ikke at spise hullerne, for de var jo de spøgelserne. Den historie står stadig klart for mig som en del af julen, også selvom jeg ikke længere tror på spøgelse ;)
Ediths vaniliekranse er stadig de bedste jeg nogensinde har bagt. Desværre vil hun ikke af med opskriften - i hvert fald ikke ind til videre ;) Nå, men her er en opskrift som jeg har fundet på nettet og er Mette Blomsterbergs opskrift.


Mette Blomsterberg siger 35 jeg siger 50 stk:

- 1 vaniliestang
- 200 g. smør, saltet og stuetempereret
- 180 g. sukker
- 1 æg
- 250 g. hvedemel
- 75 g. smuttede mandler, blendet til "mel"

Husk at stille smøren ud i god tid, så det kan blive helt blødt!
Flæk vaniliestangen og skrab kornene ud. Tag en lille smule af sukkeret og mas det sammen med vaniliekornene. På den måde for man mest ud af vanilien og undgår at der er klumper af vaniliekorn i dejen.

Rør vaniliesukkeret, resten af sukkeret og smøret sammen med en elpisker. Rør ægget i og til sidst melet og mandelmelet.

Nu skal dejen formes til kranse og det kan gøres på flere måder. Herhjemme har vi en kødhakker som vi kører dejen igennem med en stjerneform. Mette Blomsterberg selv bruger stofpose i tyl, men hvis du synes det er for besværligt kan du bare prøve at rulle dem ud.


Kransene kommes nu på en bageplade med bagepapir og bages i oven ved 180 grader i 10-14 minutter til de er let gyldne.

Læg dem på en rist for at afkøle dem og opbevar dem i en tætsluttende dåse - gerne med julemotiv ;)

2 kommentarer:

  1. Hej Charlotte. Første gang jeg ser din blog - og synes godt om din måde at udtrykke dig på. Dine vaniljekranse ser superlækre ud - og så kan jeg godt li' din historie med ikke at spise hullerne :-) god adventstid. venlig hilsen Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette :)
      Hvor er jeg glad for at du kom forbi! Jeg er glad for at du kan lide det jeg skriver. Jeg prøver bare at udtrykke mig sådan som jeg nu ville gøre - ikke noget fancy :)
      Tak!
      Venlige Hilsner fra Charlotte

      Slet