Men, men men.. så faldt jeg over en opskrift som en kvinde fra USA havde lagt ud på sin blog: Chicken Stroganoff eller på dansk Kylling stroganoff.
Det lød bare så lækkert og så bare så godt ud på billedet. Så jeg måtte i gang med den helt store omregningsprocess for "derovre" bruger de jo cups og ounces osv, hvilket jo ikke lige er til at måle her i DK. Men det er altså heller ikke værre end at man må runde lidt op og ned og rette til som man nu lige synes :)
Her er hvad det blev til:
Det skal du bruge:
Til 2 pers.
- 2 spsk. smør
- 1 lille løg
- 100 g. svampe (jeg brugte bare champignon)
- 250 - 300 g. kyllingebryst i små stykker
- paprika
- salt og peber
- 3 dl vand
- 1 hønsebouillon terning
- ½ spsk. Worcestershire sovs
- noget til jævning(mel el. Maizena)
- ca 2 spsk. fraiche + ekstra
- 250 g. æggenudler
Her skal man altså ikke lade sig skræmme af ingredienser som Worstershire sovs og æggenudler - jeg fandt begge ting i Føtex og man kan sikkert også finde det i andre store dagligvarebutikker og man skal ikke af med så meget som man regner med :)
Godt så!
Start med at hakke løg og champignon. Smelt 1 spsk. smør i en gryde og steg først løg og tilsæt så champignon.
Nu tilsættes den anden spsk. smør og kyllingen tilsættes sammen med paprika, salt og peber efter smag. Steg ind til kyllingen er let brunet.
Hæld vandet i og tilsæt bouillon terningen. Når terningen er opløst kommes Worcesterchire sovsen i.
Sovsen jævnes og koges igennem til den har passende konsistens. Lad retten simre lidt og smag til imens. Rør til sidst lidt fraiche i sovsen.
Kog imens æggenudlerne som anvist på pakken - det er omkring 5 minutter. Det lyder måske mærkeligt med æggenudler - men det fungerer altså meget godt! Man kan helt sikkert også udskifte med almindeligt pasta eller måske frisk pasta hvis man af en eller anden årsag ikke spiser æg.
Server med en klat ekstra fraiche og måske lidt hakket grønt hvis man har.
Det var helt tilfældigt at jeg fandt denne opskrift, men det er jeg godt nok glad for. Det er i hvert fald ikke sidste gang den skal laves herhjemme hos os!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar