fredag den 20. juni 2014

Sommerlækre tundeller med persille

I dag er der ikke så godt vejr(i hvert fald ikke her hvor jeg befinder mig). Men der har godt nok været masser af godt vejr de seneste uger, og det giver jo anledning til masser af god sommermad.
Denne gang blev det til nogle lækre tundeller med friskhakket persille. De er ikke helt så tunge som de gode gamle morfar-frikadeller - hos mine bedste forældre er det altså morfar der laver mad ;)


Denne opskrift giver ca. 10 små deller, som passer til 2 personer, men næste gang vil jeg helt klart lave dobbelt portion da de er super lækre i madpakken!

Ingredienser:
- 1 dåse tun i vand
- 1 æg
- 1 lille groftrevet løg
- 1 fed hvidløg - presset eller hakket fint
- 1 dl. hakket frisk persille
- Salt og peber
- 100 g. creme fraiche - eller lignende
- ½ dl. rasp
- Noget til stegning

Hæld vandet fra tunen og kom den i en skål sammen med æg, løg, hvidløg salt og peber. Rør godt! Kom creme fraiche og rasp i (lidt afhængigt af æggets størrelse, kan det være nødvendigt med mere rasp). Stil dem i køleskabet i ½ time.
Varm en pande op med fedtstof og steg dellerne ved jævn varme i ca 12 minutter og vend dem ind i mellem.



Jeg servered med lækre ovnbagte kartofler, hvilket fungerede rigtigt fint! Så er det jo bare at vælge sin ynglings dyppelse! :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar