torsdag den 9. januar 2014

Mors Oksekødsgullash

Kender i det, at man lige pludselig opfanger en duft eller noget, som får en til at tænke på en ret man har fået meget som barn, og som man ikke har fået længe? Sådan havde jeg det for ikke så længe siden.
Min mor laver en fantastisk(synes jeg i hvert fald!) gullash, men oksekød, gulerødder og, ikke at forglemme, cocktailspølser!


Til 2 personer skal du bruge:
- 300 g skært oksekød(eller kalvekød)
- 2 små løg i både
- 2 store håndfulde gulerødder skåret i skiver
- 1-2 dåser cocktailspølser(jeg brugte 4 kyllingepølser)
- 6 dl. vand
- 1 oksebouillon terning
- paprika, salt og peber
- fedtstof til stegning
- evt. sovekulør
- Ris som tilbehør

Brun kødet i fedtstof og tilsæt løg i både og paprika og lad det stege sammen i 5 minutter. Tilsæt gulerødder og efter et par minutter tilsæt vand og bouillonterning. Lad retten simre i 45 minutter.
Jævn sovsen og smag den til, tilsæt evt. sovsekulør. Lige inden retten serveres tilsættes pølser og de varmes.
Husk at koge ris :)


Kødet brunes med løg og paprika...


Gulerødder tilsættes...


Sovsen simre...

Det var virkelig en af mine ynglings retter som barn og var også et sikkert hit hos J, da jeg lavede den herhjemme. Nogen vil måske tænke, hvorfor ris? Ja, jeg ved det ikke, men det er nu en gang sådan det blev serveret hjemme hos mor og derfor skal det også være sådan her. I kan jo vælge at lave kartoffelmos i stedet for hvis i ønsker det :)
Mums! - Held og lykke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar