torsdag den 21. marts 2013

Guacamole Bruschetta

Jeg fandt en superlækker opskrift på en lækker bruschetta her den ene dag og den måtte jeg bare prøve!
De fleste kender jo de lækre tomat-bruschetta man guffer i sig på en ferie i Italien, men denne her med tomat og avokado bliver ekstra god og nærmest cremet.
Normalt er det jo en forret, men vi besluttede altså at lave den til hovedret og rigtig smovse. Men næste gang vil vi nok lave 1½ portion, for der var lige i underkanten.
Det er en utrolig simpel ret og der skal ikke bruges specielt mange ting til:

  • 2 tomater
  • 2 avokadoer
  • 1/4 dl. olivenolie
  • salt og peber
  • Brød(vi brugte et ciabatta brød fra budget)
  • 1 fed hvidlød

Tomater og avokado skæres i tern og blandes godt rundt med olivenolie, salt og peber.
Brødet skæres i skiver og ristes, enten i ovn eller på brødristeren og "gnubbes" med det samme med hvidløgsfeddet (skær toppen af først).
Læg en skefuld guacamole-fyld på brødet og spis!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar