Opskriften har jeg fundet hos Husk Desserten og er lavet stort set som den står derinde, men i får den lige her også, bare i en lidt mindre udgave eftersom vi jo kun er 2 ;)
Pølsegryde til 3-4 personer:
- 400 gram pølser (det kan være hvilken som helst udgave, jeg har både brugt grillere og kyllingepølser)
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 150 g. gulerødder
- En lille eller ½ stor rød peberfrugt
- 1 tsk paprika
- 1 tsk garam masala
- 1 spsk mel
- 1½ spsk ketchup
- En lille dåse tomatpuré(70g.)
- 1 spsk Worcestershire sovs (jeg bruger måske en lille smule mere)
- 2,5 dl vand
- Et par store skefulde creme fraiche
- Lidt smør og lidt oliven olie
- Salt og peber
Skær pølserne ud i skiver - her gør det altså ikke noget at de ikke er lige store. Steg dem i lidt olie og smør i en varm gryde, gerne til de får lidt stegeskorpe. Læg pølsestykkerne til side på en tallerken.
Kom løg og hvidløg i og steg dem bløde, uden at de tager farve. Tilsæt gulerødder og peberfrugt og steg lidt inden krydderierne tilsættet(ikke salt og peber). Put pølserne tilbage i gryden sammen med mel og bland godt!
Nu kommet tomatpuré, ketchup og worcestershiresovsen i. Rør godt i blandingen mens du tilsætter vandet lidt af gangen. Skru ned på middel lav varme og lad det hele simre i 10 minutter.
Rør nu creme fraichen i og kog det op igen - smag til med salt og peber!
Vi serverede med kartoffelmos - men det kan man vel selv bestemme? :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar