mandag den 6. maj 2013

Stegte ris - vegetariske

I går fik vi, som jeg skrev i mit tidligere indlæg, forårsruller og til dem fik vi nogle lækre stegte ris med grøntsager.


Nogle af grøntsagerne går igen fra rullerne, men det synes jeg faktisk ikke gør noget - der er jo rigeligt med hvidkål i sådan et hoved og så smager det jo godt ;)

Ingredienser:
Til 2 personer

  • 200 g. hvidkål
  • Ca. 200 g. gulerødder
  • 1 håndfuld majs
  • 2 små løg
  • Soya
  • Sukker efter behov
  • Salt og peber + krydderi efter behov(vi brugte karry)
  • 2 dl. ris
Kog risene efter anvisningen på pakken 
Snit hvidkålen fint og skær gulerødderne og løgene i små tern. Varm lidt olie på en pande og steg løgene heri til de er blevet klare. Tilsæt hvidkålen og lad den steg med til den er "faldet sammen". Nu tilsættes gulerødder og majs og retten krydres med salt og peber og de krydderier man ellers har lyst til skal i. Når gulerødderne er ved at være møre tilsætter man soya og sukker efter smag( man synes at sukkeret er mærkeligt, men det fungerer altså). Når man synes grøntsagerne er færdige tilsættes ris og det hele steges sammen et par minutter. Smag til igen!




Jeg synes dette er en genial ret, som kan bruges til mange ting. Det er en rimelig stor portion som sagtens kan spises uden tilbehør hvis man vil. Ellers, hvis man som vi gjorde, spiser tilbehør til, så har man nogle lækre rester ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar