søndag den 5. maj 2013

Forårsruller

Jeg fandt en opskrift på stegte ris, som jeg bare synes så vildt lækker ud,  men jeg havde det som om der skulle være noget til. Jeg gik og tænkte lidt over det og så faldt jeg pludselig over en opskrift på forårsruller.



Jeg søgte lidt videre på nogle flere opskrifter, for jeg syntes godt at de måtte være meget nemme at lave. Selvfølgelig er det jo ikke helt nemt for, lets face it, den der fillodej er ikke altid særlig medgørlig. Men når man lige har fået taget på det så går det jo faktisk fint nok.

Ingredienser:
Til 10 forårsruller

  • Ca. 200 g. gulerødder
  • Ca. 200 g. hvidkål
  • 4 tsk karry
  • 2 tsk. garam masala 
  • 2 fed hvidløg
  • soya 
  • 250 g. hakket oksekød, max 12% fedt
  • salt og peber
  • olie til stegning
  • 5 plader fillodej (skal klippes i halve, findes i Føtex' fryseboks)
Skræl og riv gulerødderne groft, snit hvidkålen fint. Varm lidt olie på en pande og svits karry og garam masala heri. Pres hvidløget og put det i panden sammen med gulerod og kål og lad det stege ved god varme et par minutter. Tilsæt kød og brun det mens du vender godt rundt i blandingen så grøntsagerne ikke brænder på. Smag fyldet til med et godt skvæt soya og lidt salt og peber. Man tilsætter jo selvfølgelig krydderi som man synes.




Fillodejspladerne klippes(det er nemmere end at skære) over i halve og der kommes en skefuld fyld på en ad gangen. Vi brugte bare vejledningen på æsken med fillodej, det er altså det nemmeste. 



Vi stegte rullerne i olie på panden et par minutter på hver side. Det er ikke så sundt som at bage dem i oven, men det er altså bedst når de er lidt sprøde. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar